Projekt Frivillig

Herlufsholm Skole forsøger at sikre, at de unge mennesker foruden et solidt akademisk grundlag også gennemgår en personlig udvikling og lærer at blive ansvarlige mennesker. Et af vores initiativer opfordrer derfor eleverne til at deltage i frivilligt arbejde.

 

Frivilligt arbejde skaber mulighed for ægte interaktion mellem mennesker, der ofte har forskellige baggrunde. Det udvikler elevernes empatiske evner, og de får erfaringer på mange niveauer. Vores elever bliver forberedt til livet ved at stå ansigt til ansigt med udfordringer, der kræver mod, gavmildhed, fantasi og principfasthed.

 

Det er vigtigt for os, at det frivillige arbejde er i øjenhøjde med dem, eleverne hjælper, så der ikke skabes ubalance i forholdet. Herluf Trolle sagde, at ”de gyldne kæder forpligter”, og traditionen tro tilskynder vi derfor vores elever til at udføre frivilligt arbejde på flere planer – på skolen, lokalt og internationalt.

 

Gennem tiden har skolen etableret samarbejde med en håndfuld institutioner både nationalt og internationalt. Vi forsøger løbende at opdatere grupperne og er altid interesseret i nye samarbejdspartnere.

 

På skolen
Aktiviteter, der indsamler penge til SOS-Børnebyerne
Tutorarbejde
Hjælp i Café og Stallen

 

Lokalt
Mødrehjælpen
Børnehaven Lagunen
Børnehaven Spiloppen
Sam-X/Dansk Flygtningehjælp
Indsamlinger
Frivilligcenteret Næstved
Projekt Frivillig

 

Internationalt
Vitalise (en organisation i England, der hjælper handicappede med at holde ferie)
Round Square International projekter i Kenya, Sydafrika, Peru og Thailand

 

Læs mere HER



 Klik på billedet
HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS - HERLUFSHOLM ALLÉ 170 - 4700 NÆSTVED - DENMARK - TEL +45 55 75 35 00 - FAX +45 55 75 35 14 - REKTORKONTOR@HERLUFSHOLM.DK
Hovedredaktør Christina Elvira Dahl e-mail: cda@herlufsholm.dk - CVR-nr. 85896318