Round Square

Herlufsholm Skole blev medlem af Round Square i efteråret 2009 og er den eneste skole i Skandinavien, der har involveret sig i projektet. For os er deltagelse i projektet et skridt i retningen af vores vision om at være en dansk skole i verdensklasse.

 

Round Square er en filosofi, der udfordrer eleverne til at prøve kræfter med sig selv. Målet er, at eleverne gennemgår en personlig udvikling og lærer at tage ansvar for den verden, de lever i. For at uddanne de unge mennesker både fagligt og personligt bygger initiativet på at give dem en række forskellige udfordringer, der kræver mod, selvstændighed, fantasi og beslutsomhed, og som forbereder dem på deres liv som verdensborger.

 

Se HER hvilke elever, der er i Round Square Komiteen.

 

Se også HER, hvem der er på Round Squares Honor Board som anerkendelse af "exceptional acts of service" - samt hvad kriterierne er for at komme herpå.

 

Hvert år uddeles Kong Konstantin-medaljen til elever, der i særlig høj grad udlever Round Square-ånden - se en kort beskrivelse og modtagerne HER.

 

Round Square-aktiviteterne bygger på 6 IDEALS:

  • Internationalisering
    Vores elever bliver forberedt på voksenlivet ved at møde mennesker fra forskellige kulturer. Ved disse møder udvikler de en forståelse for andre kulturer og nationaliteter og får på den måde sat deres eget liv og gøren i relief.
     
  • Demokrati
    Det er vigtigt for os, at eleverne forstår, hvad det vil sige at deltage i den demokratiske proces, både på og udenfor skolen. Det kommer for eksempel til udtryk i styrkelsen af skolens elevdemokrati, men også i den danske tradition for åbenhed og gennemskuelighed.
     
  • Environment
    Vi vil sørge for, at vores elever forstår, at alle har et ansvar for kloden, og derfor deltager eleverne aktivt i initiativer, der værner om miljøet.
     
  • Adventure
    Vi giver eleverne mulighed for at udfordre sig selv i pagt med naturen. Adventure aktiviteterne sigter efter, at få eleverne til at indse, at de kan meget mere, end de tror.
     
  • Lederskab
    Vi lærer vores elever, at ægte lederskab består i, at den enkeltes overbevisning udspringer af ansvarsfølelse, venlighed og retfærdighedssans. Derfor præsenterer vi eleverne for ledelse ved at lade mange aktiviteter på Herlufsholm Skole være elevstyrede, herunder også Round Square Komiteen og elevrådet.
     
  • Service
    Hjælpearbejde er et centralt element i Round Square. Vi skaber ansvarsbevidsthed ved at åbne elevernes øjne for deres omgivelser og lade dem møde samfundet i øjenhøjde. Det mener vi, udvikler elevernes empatiske evner og giver dem en værdifuld interaktion med mennesker, der ofte har en anden baggrund end dem selv.

Læs mere om Round Square HER

 

I starten af 2015 har skolen lavet en 5 års-evaluering af Round Sqaure på Herlufsholm.

Læs en kort udgave af evalueringen HER eller den fulde rapport HER.



 Klik på billedet
Året sportsmand bliver fundet i en weekend i maj.
HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS - HERLUFSHOLM ALLÉ 170 - 4700 NÆSTVED - DENMARK - TEL +45 55 75 35 00 - FAX +45 55 75 35 14 - REKTORKONTOR@HERLUFSHOLM.DK
Hovedredaktør Christina Elvira Dahl e-mail: cda@herlufsholm.dk - CVR-nr. 85896318