Historien om Herlufsholm

Storgodsejeren Peder Bodilsen og hans familie skænkede ved et gavebrev af 29. november 1135 jordegods til oprettelse af et benediktinerkloster i Næstved. Kun 5 år efter i 1140 udstedte den daværende konge, Erik III Lam, et gavebrev, som gav klosteret en række privilegier, og i sidste halvdel af 1100-tallet blev kirken og klosteret opført i de idylliske omgivelser ved Susåen.

 

Gavebrevet fra 1140 er det ældste, kendte, danske dokument og opbevares stadig på Herlufsholm.

 

Oprindeligt blev klosteret navngivet Næstved Sct. Peders Kloster, men på grund af dets beliggenhed blev det kendt som Skovklosteret. Ved slutningen af middelalderen ejede klosteret store jordbesiddelser både på Sjælland og Lolland-Falster.

 

Under Reformationen i 1536 inddrog Kong Christian III det katolske bispegods og således også Skovklosteret i Næstved. Kongen overtog da ansvaret for bispernes aflønning, udnævnelse og blev selv den øverste myndighed i gejstlige anliggender. Selvom de fleste munke ved Skovklosteret fik tilladelse til at blive, forlod den sidste munk alligevel klosteret i 1559.

 

Den daværende konge, Frederik II, fik derfor muligheden for at tilbyde det tidligere kloster til Herluf Trolle i 1560 som del af et mageskifte, hvor kongen til gengæld overtog Hillerødsholm, der derefter blev til Frederiksborg Slot. Efter Herluf Trolles overtagelse af klosteret, blev det navngivet Herlufsholm.

 

Som admiral drog Herluf Trolle ud i krig mod svenskerne i Den Nordiske Syvårskrig. Krigen handlede om dominans i Norden, og især Østersøen var af afgørende betydning på grund af dets geostrategiske placering. Herluf Trolle deltog i flere søslag og var i 1563 sejrsrig, da han med det danske flagskib Fortuna besejrede svenskernes flagskib Makalös (også kaldet Jydehaderen), tog den svenske admiral til fange og jagtede den svenske flåde på flugt mod Stockholm. 

 

Da Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye var barnløse, besluttede de sig for at oprette Herlufsholm Skole d. 23. maj 1565. I den nedskrevne fundats fastsatte de, at skolen skulle være for adelige og andre ærlige mænds børn. Således skulle skolen rette sig til både børn af adelen, men også til de børn, der havde lyst og evner til lærdom og dannelse.

 

Herluf Trolle nåede dog aldrig at se sin drøm realiseret for i sommeren 1565, blev han endnu en gang kaldt i krig. Som kongens øverste admiral satte han sejl d. 1. juni mod den svenske flåde, der på dette tidspunkt var genopbygget og danskerne langt overlegen. D. 4. juni mødte de to flåder hinanden i Slaget ved Femern. Det blev en hård kamp, hvorfra det fortælles, at Herluf Trolle blev dødeligt såret, da han med stort mod rejste sig i fuld figur og befalede fjenden at overgive sig. Slaget fik ingen vinder, da flåderne hver især trak sig tilbage for at reparere deres skader. Herluf Trolle tog sig af sit mandskab og blev selv først tilset af en læge senere. Hans skudsår i skulder og venstre lår viste sig fatale, og han døde d. 25. juni 1565 i København.

 

I Herlufsholm klosterkirke kan man i dag se Herluf Trolles rustning med det fatale skudhul i venstre lår.

 

I sin mands fravær blev Birgitte Gøye den første forstander på Herlufsholm skole. I 1567 bad hun dog kongen udnævne Herluf Trolles bror, Børge Trolle, som forstander. Siden dengang har klosterbygningerne dannet ramme omkring kostskolen, der oprindeligt var for drenge, men som i 1985 også blev åbnet for piger. Gymnasiet var dog allerede fra 1966 åbnet for dagelever af begge køn. 



 Klik på billedet
HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS - HERLUFSHOLM ALLÉ 170 - 4700 NÆSTVED - DENMARK - TEL +45 55 75 35 00 - FAX +45 55 75 35 14 - REKTORKONTOR@HERLUFSHOLM.DK
Hovedredaktør Christina Elvira Dahl e-mail: cda@herlufsholm.dk - CVR-nr. 85896318