IB (International Baccalaureate)

IB-programmet er en international studieforberedende uddannelse, hvor der

undervises på engelsk. Samtidig har dansk en høj prioritet, både som kommunikationssprog  i hverdagen og som sprogfag på IB.

 

Fra den 1. januar 2011 skal ansøgere til IB, udover den almindelige procedure om optagelse på Herlufsholm, også tage en optagelsesprøve i engelsk og matematik på 45 minutter hver. Prøven kan tages på Herlufsholm ved optagelsessamtalen eller sendes til den nuværende skole.

 

For elever i Pre-IB forventes eleven at udvise modenhed, selvstændighed, såvel som akademiske ambitioner og gode resultater, for at kunne anvancere til IB programmet. Der vil lægges meget vægt på alle karakterer i Pre-IB, specielt mock- og årsprøver.

 

Elever, som går i 2IB, skal for at rykke op i 3IB, bestå 2IB med 24 point. For at avancere fra IB1 til IB2 (2i til 3i) skal eleven bestå IB1 med 24 point, eller ved Rektors afgørelse.

 

IB-uddannelsen er en kombination af seks faggrupper og tre andre grundlæggende

opgaver.

 

CAS

CAS er en forkortelse af Creativity, Action og Service og er en obligatorisk

del af IB-programmet, som forløber regelmæssigt over mindst 18 måneder:

 

Creativity: Kunstneriske og andre aktiviteter, som indebærer kreativ

tænkning.

Action: Fysiske udfoldelser, som medvirker til en sund livsførelse.

Service: Ulønnet og frivilligt arbejde, som giver eleven en lærerig oplevelse,

samtidig med at rettighederne, værdigheden og integriteten for de

mennesker, man hjælper, respekteres.

 

En tilfredsstillende gennemførsel af CAS-programmet er en forudsætning

for, at eleverne kan gennemføre IB-uddannelsen. Dette kræver, at eleverne

via et særligt online-system godtgør, at de igennem deres aktiviteter  

har opnået en forøget opmærksomhed på deres egne styrker og udviklingspotentiale,

at de har søgt nye udfordringer, planlagt og igangsat aktiviteter,

samarbejdet med andre, udvist engagement og udholdenhed, beskæftiget sig

med globale emner, overvejet den etiske betydning af deres handlinger, samt

at de har udviklet nye færdigheder.

Mange af CAS-programmets aktiviteter kan gennemføres inden for Herlufsholms

fritidsprogram, mens især Service-aktiviteterne etableres gennem et

samarbejde med forskellige institutioner i nærområdet.

 

Kontaktperson IB-koordinator Cecilia Karlström, E-mail: cka@herlufsholm.dk

 



 Klik på billedet
HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS - HERLUFSHOLM ALLÉ 170 - 4700 NÆSTVED - DENMARK - TEL +45 55 75 35 00 - FAX +45 55 75 35 14 - REKTORKONTOR@HERLUFSHOLM.DK
Hovedredaktør Marianne Bøgh e-mail: mb@herlufsholm.dk - CVR-nr. 85896318