Traditioner

Herlufsholm Skole har mange traditioner og fester.

 

Vi stræber efter at give elever og forældre gode og mindeværdige oplevelser, og derfor kan vores fester både være hyggelige, afslappede eller højtidelige. Vi inviterer bl.a. til fugleskydning, komediebal, julebal, Trolledag og maskebal i løbet af skoleåret. Det er muligt at læse mere om skolens fester i Skolehåndbogen, som findes HER.

 

På Herlufsholm Skole har eleverne gennem tiden skabt et herlovianersprog.

 

Herlovianersproget indeholder en række specielle ord, dannet ud fra et princip, hvor man tager de første konsonanter fra et ord og sætter dem sammen med sidste trykstærke vokal og resten af ordet. På den måde skabes et nyt ord, som er en sammentrækning af det gamle. Eksempelvis bliver blækopgaver til blaver, læsesal til lal og sygehus til sus. Andre ord kræver lidt mere forklaring, fordi ordene stammer fra sammentrækningen af et ord, som ikke længere bruges. For eksempel kaldes standpunktsvurderingerne for vyrd, som stammer fra ordet vidnesbyrd.

 

På Herlufsholm Skole fastholder vi også traditionen om, at eleverne skal følge en bestemt dresscode. Skolebeklædningen har farvetemaet mørkeblå og mørkegrå, og eleverne har mange muligheder for at variere deres tøjvalg. De kan blandt andet vælge mellem cardigans, pullovers og trøjer med v-udskæring, og pigerne kan frit vælge mellem nederdel og bukser. Til skolens forskellige fester ankommer eleverne desuden i hel eller halv galla.



 Klik på billedet
Trivsel og kammeratskab
Faglighed og fordybelse
Skolebeklædning: Halvgalla
HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS - HERLUFSHOLM ALLÉ 170 - 4700 NÆSTVED - DENMARK - TEL +45 55 75 35 00 - FAX +45 55 75 35 14 - REKTORKONTOR@HERLUFSHOLM.DK
Hovedredaktør Christina Elvira Dahl e-mail: cda@herlufsholm.dk - CVR-nr. 85896318