Herlufsholm Fantasy bogmesse

28/9-2017

Fantasy-genren fortsætter sin vækst i både dansk og international litteratur. For sjette år i træk kan fans af Harry Potter, Twilight-sagaen og Troldmandens lærling føle sig hjemme, når de historiske bygninger på Herlufsholm Kostskole slår portene op til Danmarks eneste Fantasy-bogmesse.

Herlufsholm Fantasy Bogmesse 2017 afholdes fredag d. 20. oktober og lørdag d. 21. oktober.

Den gamle kostskole er som skabt til eventyr, og på bogmessen vil forlag, forfattere, læsere og rollespillere mødes med den gode, fantasifulde fortælling i centrum. Bogmessen henvender sig primært til et nationalt publikum. Der vil både være programpunkter for børnefamilier med større børn i alderen 6 – 13 samt unge (Fantasy-genren har et særligt greb om de 9-18-årige) og den stigende gruppe voksne.

Messen byder på særskilte oplæsninger og events målrettet de enkelte aldersgrupper.

Læs mere på arrangementets hjemmeside eller på Facebook.