BG.JPG

Birgitte Gøye-gården

Birgitte Gøye-gården er opkaldt efter skolens grundlægger og første forstander Birgitte Gøye.

Gården blev den første elevgård til at modtage piger som kostelever tilbage i 1985. I dag er gården stadig kun for piger, og her bor gymnasiets 1.-3.g og IB.

Eleverne her får tildelt et enkeltværelse, som er fuldt møbleret med skab, arbejdsplads og -lampe, reol og sofa/briks. De fleste af eleverne medbringer lidt ekstra for at sætte deres eget, hyggelige præg på værelserne.

Gårdens sovesalslærer er Trine Lohse Røntorp, som underviser i grundskolen.