BRO_20191112_Herluf_David_Dencker_587-Edit.jpg

David Dencker '98

David Dencker '98 står bag virksomheden Grant Compass, der arbejder for at forbedre den digitale infrastruktur for filantropiske fonde og sikre alle mennesker lige adgang til almennyttige midler, så de kan realisere deres drømme.

David Dencker startede på Herlufsholm Skole i 8. klasse og fortsatte også i gymnasiet, hvor han boede som kostelev på hhv. Vuen, Øst, Mygningen 2. og Vest.

”Mine forældre var kreative mennesker, der gav mig en fri opdragelse. Jeg elskede naturen og brugte mange timer på at botanisere med min far, som var biolog, men jeg var også fascineret af science fiction-bøger, som jeg fandt mere interessante end at gå i skole. Det resulterede i, at jeg havde 50% fravær i 6. og 7. klasse. Situationen var ikke holdbar, og efter nogle samtaler med mine forældre og den daværende skoleinspektør var jeg fast besluttet på, at jeg ville på kostskole. Jeg fandt frem til Herlufsholm, men mine forældre havde desværre ikke økonomien til det. Skoleinspektøren, som sad i bestyrelsen i en lille lokal fond, kom mig til undsætning ved at give mig et legat. På den måde kunne jeg komme på Herlufsholm skole og samtidige slap han måske også for at have en elev på sin skole med så stort et fravær.”

David Dencker husker de 5 år på Herlufsholm Skole som gode og oplevelsesrige.

”Rammerne på Herlufsholm Skole var i stor kontrast til mine meget frie rammer derhjemme. Min hverdag var struktureret, og jeg blev fortalt, hvornår jeg skulle stå op, og hvornår jeg skulle i seng. Dengang syntes jeg, det var mærkeligt men også super sjovt. Jeg kunne mærke, at det var virkelig sundt for mig. Derudover var omgivelserne omkring skolen noget, jeg var meget betaget af. Den nærliggende skov og Susåen var nogle steder, jeg holdt virkelig meget af. Det gav mig en form for tryghed og frihed, som jeg kendte fra min barndom i naturen sammen med min far. Jeg husker tydeligt kanoturene sammen med vennerne op og ned ad Susåen. Vennerne, omgivelserne og de faste rammer har været med til at lære mig mange nye ting, og har desuden skabt grundlaget for, at jeg har kunnet udfolde mig i mit liv. På Herlufsholm voksede jeg både personligt og fagligt, og jeg dimitterede fra Herlufsholm skole med et af landets højeste gennemsnit. Takket være en hjælpende hånd fra den lille lokale fond.”

Det lille skub fra den lokale fond, som åbnede dørene til Herlufsholm skole, er en erfaring David har båret med sig videre i livet.

”Efter min gymnasietid på Herlufsholm skole søgte jeg ind i militæret, og derefter blev jeg reserveofficer. Jeg læste Filosofi og Økonomi på Copenhagen Business School, og endnu engang var jeg så heldig at få tildelt et fulbright legat fra en amerikansk fond på omkring 500.000 kr., som gjorde at jeg kunne studere statskundskab på Columbia University. “

“Det er fantastisk, at man kan få midler fra fonde og legater til blandt andet uddannelsesformål. Det er også derfor, at almennyttige midler er ekstremt vigtige i samfundet, da de muliggør nogle ting, som ikke ville være mulige, hvis staten skulle stå for dem, eller hvis det skulle være på rene markedsvilkår. Og det er også derfor, at jeg i dag med Grant Compass arbejder for at sikre, at vi vedvarende skaber de bedst mulige rammer for særligt de små fonde og legater samt ansøgerne.”

 

”Jeg fandt mit potentiale, fordi jeg fik det, og jeg er sikker på, at Herlufsholm skole også kan finde dit” - David Dencker, 98’.

Tag potentialetesten

Hvem er du? Hvem vil du gerne være? Hvad interesserer du dig for?

Kontakt os

Oplev Herlufsholm

Herlufsholm Skole er et sted, der skal opleves. Du kan starte med vores virtuelle rundtur på skolen.

Åbent hus

Få en rundvisning og oplev skolen, mød vores elever og lærere og hør om vores forskellige uddannelser.

Har du spørgsmål?

Kontakt os gennem denne formular. Vi er altid parat til at hjælpe.