Jackie lowres

Jackie Herget '08

Officer Jackie Herget ’08 er netop tilbagevendt fra en militær udsendelse i Afghanistan. Et ophold, hvor vigtigheden af disciplin og grundighed er altafgørende, hvis ikke fjenden skal tilintetgøre dig. Det var Herlufsholm Skole, der først introducerede hende til begrebet disciplin.


Udenlandsdansker som 10-årig

Jackie Herget er som mange andre dagelever, der har gået på Herlufsholm, opvokset i Næstved. Tidligt i Jackies barndom valgte familien dog at trække teltpælene op og forlade Næstved for at flytte til udlandet. Faderens karrierer gjorde, at familien i en årrække skulle være udstationeret i forskellige lande. Derfor måtte Jackie forlade stilehæftet og den danske diktat. Men da storesøsteren startede som kostelev på Herlufsholm vakte skolen og hjemstavnen pludselig også Jackies interesse igen.      

”Jeg og min militærfamilie flyttede til USA, da jeg var 10 år. Min far blev varslet en udstationering til Polen da jeg var 14 år, derfor ønskede jeg at vende tilbage til Danmark. På Herlufsholm Skole tilbydes International Baccalaureate (IB) som var det helt ideelle valg for mig som udenlandsdansker, idet min engelske grammatik efterhånden var blevet bedre end min danske.

Når klokken ringer..

Når - specielt kosteleverne - ikke har deres mor eller far til at fortælle dem, hvornår de skal til sport, læse lektier, spise osv., så er skolen nødt til at strukturere elevernes hverdag, så alle ved, hvornår der sker noget nyt. Dette gøres med en klokke – og det kan godt være sin sag for nye kostelever at vænne sig til.

”Det var hårdt og udfordrende at starte et nyt sted med strenge regler og disciplin, hvor dagligdagens gøremål bestemmes efter, hvornår klokken ringer. Men i dag ser jeg tilbage på skolens regelsæt og disciplin som værende værdifulde for mig. Herlufsholm har nogle klare retningslinjer, som hjælper eleverne på vej til at blive selvstændige, demokratiske borgere. Det at følge den orden og struktur, jeg oplevede som elev - både i form af lektielæsning og spisetider - blev en drivkraft, som jeg i dag benytter mig af i mit arbejde.

Et netværk for livet

Jackie blev student i 2008 og som alle andre elever der har gået på Herlufsholm, så tilbydes eleverne at blive medlem af Herlovianersamfundet og Herlufsholm Alumni. Foreninger som har til formål at styrke og understøtte fælleskabet de gamle elever imellem. Noget som er helt uvurderligt, når man skal videre i livet.

”Det bedste ved skolen er netværket og sammenholdet, særligt kosteleverne i blandt. Det er helt unikt at bo så tæt med andre og i så lang tid. Jeg har i dag så mange gode kontakter og unikke venskaber, som jeg kan kontakte, hvis jeg har behovet. Desuden værdsætter jeg alle de mange gamle traditioner som skolen har, og som gør, at den skiller sig ud fra andre skoler. Eksempelvis har skolen sit eget interne sprog, eleverne går i uniformer, der afholdes månedlige baller og der er et spændende fritidsprogram.


Godt råd til kommende elever

Efter 4 års skolegang på Herlufsholm vil Jackie gerne giv et godt råd til kommende elever.

”Som ny elev på Herlufsholm Skole så vil jeg anbefale, at man forsøger at være åben for de mange nye, anderledes traditioner, herlovianersproget og menneskerne man omgås med. Særligt som kostelev, er det enormt vigtigt at være tro mod sig selv og sine egne behov for eksempelvis alenetid, idet man omgås andre næsten hele tiden, hvilket afstedkommer behov for ro en gang imellem.
Herlufsholm skal tilvælges for dets faglighed, dets finurlige traditioner og gode disciplin, som enhver ung teenager vil sætte pris på i sit voksenliv."

 

”Jeg lærte disciplin, og jeg er Herlufsholm Skole evigt taknemmelig for det uvurderlige netværk, jeg har fået for livet. Herlufsholm hjælper Dig med at finde Dit potentiale, på samme vis som jeg fandt mit!”

Tag potentialetesten

Hvem er du? Hvem vil du gerne være? Hvad interesserer du dig for?

Kontakt os

Oplev Herlufsholm

Herlufsholm Skole er et sted, der skal opleves. Du kan starte med vores virtuelle rundtur på skolen.

Åbent hus

Få en rundvisning og oplev skolen, mød vores elever og lærere og hør om vores forskellige uddannelser.

Har du spørgsmål?

Kontakt os gennem denne formular. Vi er altid parat til at hjælpe.