Den klassiske Herlufsholm bør hænger i Gammel Spisesal

Herlufsholms fokus på elevtrivsel

07/6-2018

Herlufsholm Skole har et særligt fokus på elevernes trivsel.

Vi ser i samfundet generelt et behov blandt de unge til at italesætte og debattere trivsel, adfærd og dannelse og har på baggrund heraf iværksat en række initiativer, der skal tage hånd om dette voksende ønske i samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere.

Herlufsholm er en skole, der er i en konstant udvikling for at forblive en moderne uddannelsesinstitution med et højt fagligt niveau. En af grundstenene for dette er et fortsat fokus på de emner, der er afgørende for elevernes dannelse og trivsel. Vi ser derfor vores initiativer det seneste år, som en naturlig følge af skolens profil og værdisæt.

 

Eksempler på trivselsaktiviteter i skoleåret 2017-2018:

  • Øget rådgivning af medarbejdere og elever

    Herlufsholm har i 2017 ansat en trivselsmedarbejder, der rådgiver elever og medarbejdere samt arrangerer trivselsfremmende aktiviteter.

    Skolens psykologberedskab er ligeledes blevet udvidet for at give eleverne bedre muligheder for at få støtte og vejledning på de områder, hvor der er brug for særlig faglig indsigt.

    Elevtrivsel og omgangsformer er en fast del af drøftelserne blandt medarbejderne på Herlufsholms kostskole, og der gennemføres årlige trivselsundersøgelser for både kost- og dagelever, hvor eleverne anonymt kan påpege eventuelle problemstillinger og ønskede fokusområder.

    Generelt har Herlufsholm stort fokus på mobning og har i år iværksat en antimobbestrategi, der sammen med den eksisterende konfliktpolitik har til formål at opbygge trygge og tolerante fællesskaber. Læs antimobbestrategien her: https://herlufsholm.dk/media/7075/herlufsholm-antimobbestrategi.pdf eller konfliktpolitikken her: https://herlufsholm.dk/media/6991/konfliktpolitik.pdf

  • Adfærd på de sociale medier

    Herlufsholm har haft besøg af Center for Digital Dannelse. Vi ønsker at tale ind i de rammer for aktiviteter online, som elever har i deres hverdag ved at sikre, at eleverne informeres om digital dannelse og krænkende online adfærd, herunder også hvad der er ulovligt i forhold til deling af billedmateriale.

    Herlufsholm har produceret en elevfolder, der omhandler rettigheder og etik i forhold til billed- og filmdeling. Heri pointeres det ligeledes, at skolens retningslinjer for opførsel og kammeratskab også omfatter elevernes adfærd online. Se folderen her: https://herlufsholm.dk/media/7023/digitale-dannelse.pdf

    Herlufsholm har afholdt forældreaften om børns digitale liv og trivsel med oplæg af Børns Vilkår. Aftenens fokus var at klæde forældrene på til at forstå og håndtere deres børns adfærd på de sociale medier, herunder også forældrenes rolle i forebyggelse af mistrivsel. Læs mere om oplægget her: https://herlufsholm.dk/media/7023/digitale-dannelse.pdf

  • Brug af alkohol og rusmidler

    Herlufsholm har set nærmere på de unges alkoholkultur og har i den forbindelse tilpasset retningslinjerne for indtagelse af alkohol til skolens diverse arrangementer.

    Hele 8. og 9. årgang har haft tema om røg og rusmidler, hvor to sygeplejersker fra Slagelse Kommunes indsatsafsnit bl.a. fortalte om konsekvenserne ved rygning, herunder de sociale og sundhedsmæssige aspekter. Der var et særligt fokus på snus, som er en ny trend blandt de unge.

    Eleverne i 9.-10. klasse, gymnasiet og IB har haft et fællesforedrag ved Carl Christian Randow om alkohol og stoffer med særligt fokus på den danske festkultur og vejen til misbrug. Læs mere om foredragets indhold her: http://alkohol-coach.com/foredrag/


  • Seksualitet og samvær

    Herlufsholms 8. årgang i forbindelse med linjedagenes temaarbejde sat fokus på ungdoms- og seksualliv og emnerne identitet og grænsesætning. Læs mere om Uge Sex kampagnen her: https://www.underviserportal.dk/grundskole/uge-sex-i-grundskolen/uge-sex-i-grundskolen/

    Alle 1.g-klasser har arbejdet med temaet ”Sex i Uge 6”, hvor fokus i dette skoleår var på kroppen, herunder bl.a. mediernes påvirkning af de unges kropsopfattelse og selvværd, kroppens forskelligheder, udvikling og bevægelse samt om normer og kropstematikker.