Undervisningseffekten kan mærkes på Herlufsholm

20/11-2019

I dag har der med god grund været ekstra højt humør på lærerværelset. CEPOS har netop udgivet den årlige analyse af undervisningseffekten i de danske grundskoler, og Herlufsholm er med en delt 20. plads igen godt med i toppen. Det gode resultat udløste en omgang flødeboller på lærerværelset fra grundskoleleder Anne-Louise Boelsmand, som siger:

”Det er vigtigt, at vi giver os selv lov til at fejre, når vi når et mål – Og det har vi i den grad gjort i år. Undervisningseffekten er ikke et mirakel, men et resultat af hårdt målrettet arbejde fra vores lærere, som hver dag sørger for, at vores elever får det bedste ud af deres tid på skolen. De fortjener tak og anerkendelse for det, de præsterer.

Vi er opmærksomme på, at der er mange parametre, der har indflydelse på undervisningseffekten. Gode resultater skal fejres, men de må ikke blive en sovepude. Vi skal og vil fortsætte arbejdet med vores elevers faglighed og trivsel, så vi også næste år er med i toppen af listen.”

Læs mere om CEPOS' analyse af undervisningseffekten her