Pøkampen - 3.g's sidste skanse

05/2-2019

Aftenens afsnit af ”Herlufsholm for livet” følger fejringen af 3.g’ernes sidste skoledag, hvor de får lov til at feste og markere den nært forestående afslutning af deres tid som elever på Herlufsholm. Den sidste skoledag er en af de mærkedage, eleverne i 3.g ser meget frem til, for det er for dem ikke bare afslutningen på endnu et skoleår – det er afslutningen på et helt kapitel af deres liv og en markering af, at de nu er ved at være voksne.

 

Fejringen af 3.g’s sidste skoledag begynder med grillmad og hygge i et stort telt i rektors have. Derefter kører hele årgangen i bus til en lukket fest på et diskotek, hvor de har fred til at fejre de venskaber og fælles minder, de har bygget op gennem gymnasiets tre slidsomme år. Festen forløber som på et almindeligt diskotek, men da eleverne er iført skolepåklædningen, er der gået sport i at forsøge at erobre andres skjortelommer med de karakteristiske Ib-skaller. Mange skjorter går itu, men de afrevne lommer gemmes ofte som et kærligt minde om tiden og oplevelserne på Herlufsholm. For mange 3.g’ere er fejringen af sidste skoledag samtidig en mulighed for at gøre lidt op med den skoleuniform, de i flere år har passet så godt på.

Festen varer til den lyse morgen, hvor eleverne vender tilbage til skolen for at vække kosteleverne med en højlydt udfordring til årets Pø-kamp (Pøen = Paradisøen, en lille ø på skolens område tilgængelig via en lille træbro). Denne kamp kan gå vildt for sig og kan for udenforstående se voldsom ud, men det er en traditionel markering af, at 3.g’ernes tid er ved at være slut. Resten af skolens elever mindes derved samtidig om, at deres egen tid som 3.g’ere ikke er uendeligt langt borte. Efter få minutters intens kamp under opsyn af rektor og mange af skolens lærere, vender alle elever tilbage til sovesalene for at gøre sig klar til morgenmad. Derefter får 3.g lov til at hvile ud efter en lang nat, mens resten af skolen har normal skolegang.

 

Hvorfor Pøkamp?

Traditionen om at 3.g skal forsvare Paradisøen mod resten af skolen opstod i en tid, hvor der kun gik drenge på skolen og hvor der var flere kostelever i de yngre (6.-7.-8.) klasser. Dengang var det utænkeligt, at man kunne få lov til at udfordre de ældste elever, men det fik man altså under Pøkampen. Der findes også et andet indslag i samme ånd – Børkampen – hvor resten af skolen må forsøge at frarøve 3.g’erne deres hatte under en stor omgang tagfat. Pøkampen og Børkampen har levet videre som traditioner på Herlufsholm, fordi de er med til at skabe sammenhold og fælles oplevelser blandt skolens elever.

Pøkampen kan virke voldsom, men det er en del af en større helhed og en iscenesættelse, hvor alle kender deres rolle. Herlufsholm kan fastholde dette traditionelle rollespil mellem ældste årgang og de yngre elever, fordi vi i hverdagen kan glæde os over et særdeles rart og venskabeligt forhold mellem eleverne på tværs af årgangene som gør, at eleverne kender hinanden og føler sig ansvarlige for hinanden - også under en Pøkamp.