Fugleskydning

Herlufsholm er en ualmindelig skole

Første gang du besøger Herlufsholm, vil du opleve en hel særlig stemning. Den historiske ånd, de gamle bygninger og de smukke grønne områder skaber en unik ramme om uddannelse og kostskoleliv. Her bliver du favnet af et fællesskab, der gør din tid som elev spændende, sjov og til tider udfordrende, og som åbner døre for dig, når du engang ude i fremtiden skal videre herfra.

Herlufsholm er for dig, der ønsker en spændende skolegang i historiske rammer. Skolen blev grundlagt i 1565 og kan bryste sig af at være Danmarks ældste kostskole. Derfor har vi også rigtig mange traditioner, som du ikke vil opleve andre steder, blandt andet:

  • Festlige baller, skuespil og ceremonier, hvor skolens grundlæggere er i centrum
  • En skolebeklædning/skoleuniform, der ensretter, men også giver plads til personlighed
  • Herlovianersproget, som bruges flittigt i hverdagen

 Overvejer du at blive kostelev, kan du læse mere her.

 

Hvorfor vælge Herlufsholm?

  • Faglighed er vores kerne

Herlufsholm er for dig, der stræber efter høj faglighed. Vi har ekstraordinære rammer og høje ambitioner for vores undervisning. Derfor er Herlufsholm blandt de bedste skoler i landet målt på faglighed, og både i grundskolen og på gymnasiets ligger vores elevers afsluttende prøver og eksamener højere end landsgennemsnittet.

Som elev vil du blive en del af en klasse med lav klassekvotient, og lærerne spiller en vigtig rolle i, at hver klasse og den enkelte elev trives og gennemgår en faglig og personlig udvikling.

Vi sætter faglighed i højsædet blandt andet ved at tilbyde studiecafé, ekstraundervisning og har du et særligt område, du brænder for, og har fagligt overskud, så tilbyder vi også muligheden for at deltage i nationale, faglige konkurrencer og aktiviteter igennem vores talentprogram.

Vores uddannelsestilbud, udvekslingsophold, studieture, besøg, konferencedeltagelse, velgørenhedsarbejde m.m. skaber unikke muligheder for læring og personlig udvikling.

Læs mere her

 

  • Du bliver en del af et fællesskab

Fællesskabet, netværk og venskaberne er – sammen med dit eksamensbevis – noget af det vigtigste, du får med fra din tid på Herlufsholm. Et ophold på Herlufsholm giver kammerater for livet og et fællesskab på tværs af generationer.

Konstruktive og positive fællesskaber er en af grundstenene til høj trivsel og et godt læringsmiljø. Derfor har vi fokus på de trygge, udviklende og rummelige fællesskaber på skolen.

Herlufsholm har mere end 450 års historie, og i dag har vi en lang række traditionelle arrangementer, baller, cafeaftener og aktiviteter, som eleverne ser meget frem til, især fordi de skaber gode oplevelser, der også er også med til at skabe et særligt fællesskab. Du kan for eksempel deltage i skolekomedier, Fugleskydning, På tværs-dag for hele 1.g, idrætsdag, hytteture, lancierdans og ekskursioner.

Alle kostelever skal melde sig til minimum én ugentlig fritidsaktivitet. Der er noget for enhver blandt de mere end 30 aktiviteter – du kan eksempelvis udfolde dig kreativt til sang, musik eller billedkunst. Eller udfordre dig fysisk til basketball, badminton eller tennis. Du kan også deltage i planlægningen af aktiviteterne og weekenderne som en del af fritidsudvalget.

Læs mere her

 

  • Elevernes trivsel er topprioritet

Der er ingen læring uden trivsel og ingen personlig udvikling uden tryghed. Derfor går vi på Herlufsholm meget op i, at alle elever trives og kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt.

Vi uddanner unge mennesker, som tager ansvar og er aktive samfundsborgere, der gør en positiv forskel. Som skole – herunder også kostskole – lærer vi alle elever om ansvarlighed, respekt og forståelse for andre. Fordi dannelse er lige så vigtig som uddannelse.

Hvis du flytter ind på Herlufsholm som kostelev, gør vi alt for at hjælpe dig med at falde godt til og blive en del af gårdens fællesskab. Kostlærerne, der også bor på skolen, sørger for at skabe gode, trygge rammer for alle kostelever døgnet rundt. I den første tid handler det om, at alle gårdens elever lærer hinanden og dagligdagens rytme at kende.

Læs mere her

Herluf Trolle & Birgitte Gøye

Herluf Trolle og Birgitte Gøye grundlagde Herlufsholm Skole i 1565 og skænkede Herlufsholm til Stiftelsen for at beskytte skolen og dens områder mod arvestrid. Vi er dybt taknemmelige i dag, og mange af skolens traditioner omhandler vores grundlæggere.