Herluf Trolle fylder 502 år

11/12-2017

Søndag d. 14. januar fejrer vi Herluf Trolles fødselsdag – 502 år.

Traditionen tro samles elever, medarbejdere og Gammelherlovianere ved morgengry i kirken, alle på deres pladser til 7.20. Når fanen føres ind kl. 7.30, starter ceremonien i kirken. Der vil være tale ved årets trolletaler, og eleverne går i session forbi skolens grundlæggere. Vi sender dem en dybtfølt tak for at have skænket deres hjem til skole.

Efter kirken serveres der morgenmad for alle fremmødte. Eleverne får trollemorgenbordsbuffet i spisesalene, mens Gammelherlovianere og gæster spiser morgenmad i Festsalen.

Om aftenen holdes det årlige Trollebal, hvor forældre til elever i 3.g er inviteret med. 3.g åbner ballet i Festsalen kl. 18. Der er Trollefest for grundskolen i Hylen fra kl. 19.00-22.45, Trollecafé i Galen for 10. klasse, 1.g og 2.g fra kl. 19.00-20.00, hvorefter de slutter sig til Trolleballet i Festsalen.

Trolleballet afsluttes med festfyrværkeri over Nyhave kl. 22:45.