Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods

Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods er en erhvervsdrivende fond med følgende forretningsområder; skole, skov- og jordbrug samt en kirke og en kirkegård. Da vi modtager statstilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet til vores elever i skolen er vi underlagt deres tilsyn og ikke Erhvervsministeriets.

Skovene driver vi selv efter moderne og bæredygtige principper mens jordbruget er bortforpagtet.

Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods har til formål at sikre at skolen til evig tid består, hvilket betyder at indtægterne fra de øvrige forretningsområder går til at understøtte skolen.

Brug af vores områder

  • Mountainbike

    Der er anlagt MTB spor i Herlufsholms skove. For at sikre vedligeholdelsen af dem skal alle over 15 år købe et dags- eller årskort.

  • Ridning

    Det er muligt at nyde naturen fra en hesteryg i Herlufsholms skove ved køb af et ridekort.

  • Fiskeri

    Herlufsholm har fiskeretten langs Susåen fra Slusehuset til Ganges Bro. Det er muligt at erhverve et fiskekort til strækningen - læs mere.

  • Rundvisning for grupper

    Bestil en rundvisning på Herlufsholm for grupper.

  • Skove og jagt

    Offentligheden er velkommen Herlufsholms skove når Naturbeskyttelsesloven overholdes. Alle bedes vise hensyn til natur og dyreliv samt føre deres hund i snor.

  • Løbestier

    Der er mange forskellige løbestier i Herlufsholms skove. Prøv eventuelt den røde eller den blå rute på Hjertestien eller fitnessstationerne.

Billede af klosterbygningen på Herlufsholm

Et forunderligt sted

Herlufsholm har en fantastisk historie, som vi gerne vil dele med dig.

Her på siden kan du læse mere om Herlufsholms tid som benediktinerkloster, om grundlæggelsen af skolen og områdets udvikling. Du kan også finde informationer om området i dag, blandt andet om de dejlige skovområder og om mulighederne for at fiske i Susåen eller ride en tur i en af vores skove.

Har du lyst til at opleve Herlufsholm, kan du downloade et rundturskort. Bemærk, at skolen også er et hjem for elever og ansatte. De vil værdsætte respekt for deres privatliv. Ferier er derfor en oplagt mulighed for at gå omkring mellem de gamle bygninger og nyde stilheden, velvidende at man ikke generer nogen.

Støt Herlufsholm

Herlufsholm Skole og Gods består af mange bevarelsesværdige bygninger, og arbejdet med at vedligeholde en moderne skole i fredede, historiske omgivelser har højeste prioritet.