Gods forside

Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods

Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods er en erhvervsdrivende fond med følgende forretningsområder; skole, skov- og jordbrug samt en kirke og en kirkegård. Da vi modtager statstilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet til vores elever i skolen er vi underlagt deres tilsyn og ikke Erhvervsministeriets.

Skovene driver vi selv efter moderne og bæredygtige principper mens jordbruget er bortforpagtet.

Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods har til formål at sikre at skolen til evig tid består, hvilket betyder at indtægterne fra de øvrige forretningsområder går til at understøtte skolen.

Et forunderligt sted

Herlufsholm har en fantastisk historie, som vi gerne vil dele med dig.

Her på siden kan du læse mere om Herlufsholms tid som benediktinerkloster, om grundlæggelsen af skolen og områdets udvikling. Du kan også finde informationer om området i dag, blandt andet om de dejlige skovområder og om mulighederne for at fiske i Susåen eller ride en tur i en af vores skove.

Har du lyst til at opleve Herlufsholm, kan du downloade et rundturskort. Bemærk, at skolen også er et hjem for elever og ansatte. De vil værdsætte respekt for deres privatliv. Ferier er derfor en oplagt mulighed for at gå omkring mellem de gamle bygninger og nyde stilheden, velvidende at man ikke generer nogen.

Støt Herlufsholm

Herlufsholm Skole og Gods består af mange bevarelsesværdige bygninger, og arbejdet med at vedligeholde en moderne skole i fredede, historiske omgivelser har højeste prioritet.

Læs mere om, hvordan du kan hjælpe.