Nyd en rolig stund
De smukke, grønne områder ned til Susåen er den perfekte ramme for en rolig dag med snøren ude.
Herlufsholm ejer fiskeretten, på begge sider, langs Susåen fra Rådmandshavens sydlige del til Gangesbro. Det betyder at et almindeligt fiskekort ikke er tilstrækkeligt og at du skal betale for en fiskeret for at kunne fiske på den strækning.
Erhvervelse af denne fiskeret kan ske ved at kontakte Sportsfiskeforeningen Fladså eller Slusehuset for et fiskekort, som giver tilladelse til lystfiskeri langs Herlufsholms bredder.
Udover sund fornuft og respekt for naturen beder vi dig også om:
- ikke at fiske fra båd
- at medbringe fiskekortet og fisketegn
Du skal kunne fremvise fiskekort og –tegn, hvis nogen beder dig herom.
Hvis du har børn under 15 år, kan de gratis fiske sammen med dig, hvis du har et gyldigt fiskekort.
Køb af fiskekort
Du kan købe dit fiskekort via mobilepay nr. 63 54 75.
Dit fiskekort træder i i kraft på købsdatoen af kortet. Varigheden af fiskekortet er efter indbetalt beløb.
Når du fisker langs Herlufsholms bredder, skal du medbringe kvittering for dit mobilepay køb, som skal kunne fremvises ved efterspørgsel.
Der kan købes følgende fiskekort:
Dagskort: 50 kr.
Weekendkort: 100 kr.
Ugekort: 200 kr.
Et årskort: 500 kr.
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular.