Grundlagt for mere end 450 år siden

Siden benediktinermunkenes gang i 1100-tallets Skovkloster er der sket meget med det smukke område ved Susåens bred.

Munkene rejste en kirke, dyrkede jorden og i løbet af middelalderen erhvervede klosteret store jordbesiddelser – senere vurderet til omtrent 25.000-30.000 ha. De levede – håber vi – et fredeligt liv helt frem til Reformationen, hvor Kong Christian III inddrog kirkens jord. I 1560 overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye området gennem et mageskifte med Kong Frederik II. De havde en drøm om at starte en skole for ”ædlinger og andre ærlige mænds børn”.

Skolen grundlægges

I 1565 grundlagdes Stiftelsen ”Herlufsholm Skole og Gods”. Således blev fundamentet for det nutidige Herlufsholm dannet og kom til at omfatte skolen, godset og kirken. I dag omfatter godset godt 1.000 ha agerjord og skov samt kirkegården og en række ejendomme og huse. Selvom kirken og kirkegården tilhører Stiftelsen, kan hele Herlufsholm Sogn anvende dem.

Herlufsholm i dag

Stiftelsens rolle i dag er først og fremmest ejerskab og drift af skolen, som både huser kostelever og et stort antal af lokale dagelever fra Næstved og omegn. Virksomheden har en bestyrelse, men den daglige drift af gods og skole varetages af Rektor og Direktør samt godt og vel 170 ansatte.

Stiftelsen - En gave til ungdommen

Peder Bodilsen skænkede i 1135 en kirke til Benediktinermunkene der etablerede Stiftelsen, hvis formål det var at sikre at munkeklosteret bestod. I 1140 modtager Benediktinermunkene et gavebrev fra Kong Erik Lam hvor de bliver bedt om at sikre og varetage det juridiske omkring handlen i Næstved og som modydelse blev de fritaget fra at betale skatter. Gavebrevet muliggjorde, at Benediktinerne blev velhavende og midlerne brugte de til at købe jord. En opgørelse fra 1467 viser at Stiftelsen på det tidspunkt rådede over et sted mellem 25 og 30.000 ha.

Da Herluf Trolle og Birgitte Gøye opretter skolen "for 20 sønner af adlen og 20 sønner af andre ærlige mænd" den 23. maj i 1565, gøres det ved etablering af en Fundats der omskriver Stiftelsen formål fra at sikre et munkekloster til at sikre en skole. Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods er således det fulde navn, når alle virksomhedens forretningsområderne tages med.

Efter Herluf Trolles død den 25. juni 1565 opstår der en arvestrid der først bliver løst 7 år senere ved, at Birgitte Gøye opgiver alle sine rettigheder til Herlufsholm ved at overdrage Herlufsholm til kongen mod at den bevares til eftertiden. 

En stiftelse adskiller sig fra en fond ved at være en gave til at varetage et bestemt formål uafhængigt af personer. Stiftelsen bliver på den måde en selvejende institution. Herlufsholm Skole og Gods er en stiftelse, der af kongemagten er godkendt ved stadfæstelse i vores fundats.

Det har været en utrolig stor gave at skænke til eftertiden, og derfor fylder Herlufsholms grundlæggere også meget i virksomhedens og skolens bevidsthed og virke.