Herluf Trolle - En lærd flådeadmiral
En humanistisk gnist tændes
Herluf Trolle, søn af Joachim Arvidsen Trolle og Kirsten Herlufsdatter Skave, blev født d. 14. januar 1516 på Lillø i Skåne. Han fik sin uddannelse dels på Vor Frue Skole i København og i Wittenberg, hvor han studerede i 1536-37. Under sit ophold i Wittenberg stiftede den unge Herluf bekendtskab med professoren Philipp Melanchthon, som var en af de intellektuelle ledere i den protestantiske reformation. Han vendte hjem derfra stærkt inspireret af Melanchthons kristne humanisme og holdte i mange år forbindelsen til professoren.
Mødet med Birgitte Gøye
Da Herluf Trolle vendte tilbage til Danmark efter studierne i Wittenberg, var han for en tid ved hoffet. I 1543 modtog han sin første forlening Gladsaxe i Skåne. Denne byttede han i 1544 med Krogen Slot og Len. Samme år giftede han sig med Birgitte Gøye, som han formentlig havde mødt ved kongens hof. De flyttede ind på Hillerødsholm og opførte her et herresæde, som de dog forlod igen allerede i 1560. Både Kong Christian III og Frederik II værdsatte Herluf Trolles kvaliteter og beskrev ham som en duelig og pålidelig mand. Af Kong Frederik II modtog han ridderslaget, hvilket på den tid var en stor ære.
Herluf Trolle var tro mod kongemagten. Han deltog i de dansk-svenske grænseforhandlinger i 1554, blev rigsrådsmedlem i 1557, og i 1562 bistod han med forhandlinger med Polen. Herluf Trolle var dog også meget kulturel og lærd. Han oversatte Davids 31. salme til danske vers og var en fortaler for litteratur og uddannelse af fattige studerende både herhjemme og i udlandet. I Birgitte Gøye fandt han en sjælefrænde, idet de begge var gudfrygtige og milde over for deres tjenestefolk. Parret omgav sig med mennesker; Birgitte Gøye med unge, adelige jomfruer og Herluf Trolle med studenter fra Københavns Universitet eller fremmede universiteter.
I kamp mod svenskerne
I 1559 blev Herluf Trolle admiral og var i de efterfølgende år flere gange til søs. Da krigen kom i 1563 overtog han pladsen som flådens øverste admiral efter Peder Skram. I maj mødte den danske flåde en overlegen, svensk flåde ud for øen Øland. Den svenske flåde blev anført af Jacob Bagge. Herluf Trolle angreb med stort mod det svenske flagskib Mars (også kaldet Makalös eller Jydehaderen). På det tidspunkt var Mars det største krigsskib i Norden, men efter et døgns kamp overvandt danskerne det svenske skib og tog den svenske admiral til fange. Resterne af den svenske flåde søgte ly i Stockholm.
Skoledrømmen realiseres
Sejren over svenskerne var stor, men det betød ikke, at krigen var slut. Fra d. 14. august og frem til d. 13. oktober blev Herluf Trolle og den danske flåde på vandet. Vintermånederne tilbragte han på Herlufsholm, hvor han sammen med Birgitte Gøye planlagde stiftelsen af Herlufsholm Skole d. 23. maj 1565 udfærdigede de et stiftelsesbrev for skolen. Herlufsholm Skole var grundlagt.
Der gik ikke lang tid fra underskrivelsen af stiftelsesbrevet inden Herluf Trolle igen blev kaldt til kamp. En god ven af Herluf Trolle fortæller i sin ligprædiken over afdøde, at man havde spurgt Herluf Trolle, hvorfor han drog ud igen, når han allerede havde givet sig for kongemagten. Efter sigende skulle Herluf Trolle have svaret, at med adelig stand kom også pligt og ansvar til at afværge, beskytte og skærme fædrelandet.
Herluf Trolles død
D. 1. juni 1565 sejlede den danske flåde atter ud. Den nye, finske admiral, Klaus Horn, ledte svenskerne, og d. 4. juni mødtes begge flåder ved Femern. De to flåder kæmpede hele dagen på nært hold indtil vejrforholdene afbrød angrebene om aftenen. I løbet af kampen var Herluf Trolle blevet såret i venstre skulder og lår, men han insisterede på, at sårlægen skulle hjælpe de andre hårdt sårede førend han ville lade sine egne sår forbinde. Dette storsind kostede ham højst sandsynligt livet.
Da den danske flåde lagde til i København d. 8. juni blev han modtaget af sin broder, Børge Trolle, og en meget bekymret Birgitte Gøye. Hans sjælesørger Niels Hemmingsen, beretter, at Herluf Trolles hurtigt vidste, hvor det bar henad og sørgede over, at han ikke ville opleve at se sin skole i gang. 25. juni døde han i København.