Få overblik over betalingen
Nedenfor kan du læse mere om vores betalingsbetingelser, udsendelse af kvartalsopgørelser, m.v. Har du spørgsmål, så kontakt vores økonomiafdeling på tlf. 55 75 35 01.
Du betaler kvartalsvist
Når du meldes ind som elev på Herlufsholm Skole, bliver du indledningsvist opkrævet et administrationsgebyr og depositum. Herefter vil du modtage opkrævninger hvert kvartal. Du kan tilmelde din betaling til Betalingsservice eller betale opkrævningen inden for en måned. Ved for sen betaling opkræves et rykkergebyr på 100 kr. for første og 100 kr. for efterfølgende rykkere ligesom gælden forrentes med 1 % pr. påbegyndt måned.
Vi gør særligt opmærksom på, at begge forældremyndighedsindehavere hæfter for betalingen af skolepenge.
Kostelevernes regnskab
På din kvartalsopkrævning vil du som forældre til en kostelev opleve, at der sommetider tilføjes udgifter fra elevgårdsregnskabet. Disse stammer fra fællesaktiviteter, som barnet har deltaget i sammen med sine kammerater fra elevgården, fx biograftur eller ud at spise. Det er også muligt at lade kostlæreren stå for udbetaling af lommepenge via elevgårdsregnskabet.
Økonomisk støtte
Som forældre kan man ved behov søge om nedsættelse af skolekontingenten eller om søskendemoderation, hvis man har flere børn gående på skolen. Moderationsansøgninger skal være skolen i hænde senest den 1. juni. Når man ansøger om moderation, skal man i nogle tilfælde udfylde en ansøgning om friplads. Der er her ikke tale om et gratis ophold, men derimod om et særligt tilskud fra staten, som nedsætter skolekontingentet.
Når eleven fylder 18 år, er det muligt at søge om Statens Uddannelsesstøtte.
Udmeldelse
Hvis en elev og dennes forældre ønsker, at eleven udmeldes af skolen i løbet af et skoleår, betales der kontingent og evt. yderligere poster på elevregnskabet til udgangen af det kvartal, hvor udmeldelse meddeles skolen.
Hvis en elev må forlade skolen på skolens foranledning, er man betalingspligtig til udgangen af den måned, hvor skolens beslutning er blevet meddelt eleven.