CEPOS-rapport: Herlufsholm løfter eleverne markant over forventet niveau
Herlufsholm Skole opnår en undervisningseffekt på 0,3. Det betyder, at skolens elever i gennemsnit præsterer 0,3 karakterpoint højere, end man skulle forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund.
Blandt de bedste i lokalområdet og flot national placering
Dermed placerer Herlufsholm sig som nr. 3 ud af 19 grundskoler i Næstved Kommune. Det er et tydeligt resultat af skolens dedikerede indsats for at støtte og løfte eleverne.
Samtidig er Herlufsholm Skole blandt de bedst placerede skoler på landsplan. Skolen indtager en national placering som nr. 237 ud af 1.387 danske grundskoler i analysen.
Herlufsholms resultater i CEPOS-analysen
- Undervisningseffekt: +0,3 karakterpoint over forventet
- Placering i Næstved Kommune: Nummer 3 af 19 grundskoler
- National placering: Nummer 237 af 1.386 grundskoler
Grundskoleleder på Herlufsholm Skole, Jakob Kähler, glæder sig over resultatet:
”Vi er meget stolte over, at vores elevers store indsats afspejler sig i analysen. Vi ved, at trygge og stærke fællesskaber også bidrager til den faglige fremgang. Resultatet viser tydeligt, at det ekstra fokus fra vores engagerede lærere på individuel støtte, faglig sparring og nærvær i hverdagen gør en positiv forskel for hvert enkelt barn hos os," siger Jakob Kähler.
Privatskoler klarer sig særlig godt
Analysen understreger desuden, at de frie og private skoler generelt klarer sig særlig godt i sammenligning med folkeskolerne, når det gælder om at løfte eleverne fagligt.
Forskningschef ved CEPOS, Karsten Bo Larsen, udtaler på CEPOS.dk:
”Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået et fagligt løft af eleverne som ligger ca. 3 karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået, når der vel og mærke er taget højde for elevernes socioøkonomisk baggrund. Generelt set findes et mønster hvor de frie grundskoler er bedre til at løfte deres elever fagligt end hvad folkeskolerne præsterer, hvilket er et mønster, som vi har set, hver gang vi laver analysen,” siger Karsten Bo Larsen.
Om CEPOS-analysen
CEPOS vurderer undervisningseffekten ud fra, hvor stor forskel der er på det eksamensgennemsnit, eleverne faktisk får, sammenlignet med det, man kunne forvente ud fra deres baggrund. Analysen dækker folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler
Analysen er anerkendt som et værktøj til at belyse skolers evne til at skabe faglig fremgang på fair vilkår.
Se den fulde analyse på CEPOS.dk.

Åbent hus
Få en rundvisning og oplev skolen, mød vores elever og lærere og hør om vores forskellige uddannelser.
Tilmeld dig