Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Elever der er til skriftlig eksamen på Herlufsholm

Eksamener og prøver på Herlufsholm

På Herlufsholm lægger vi stor vægt på, at alle eksamener og prøver afvikles trygt, ordentligt og i overensstemmelse med gældende regler. Her på siden kan du læse om de vigtigste retningslinjer, forberedelse og praktiske forhold, der gælder for både skriftlige og mundtlige prøver samt eksamener.

 

Generelle rammer for eksamen

  • Du skal i løbet af din gymnasietid op til mindst 10 eksamener (11, hvis du har 5 A-fag). Evt. eksamener tilknyttet dit introforløb tæller ikke med i de 10/11 eksamener.
  • Mindst tre af dine eksamener skal være mundtlige, og mindst tre skal være skriftlige. 
  • Skriftlig dansk er en obligatorisk eksamen.
  • I A-niveaufag med både mundtlig og skriftlig eksamen skal du op i mindst én af delene.
  • Du skal i løbet af 1.g og 2.g op til tre eksamener.
  • Kun prøver på det højeste niveau i et fag tæller med i det samlede antal. 
  • Alle 3.g-elever skal skrive et studieretningsprojekt (SRP) og forsvare det mundtligt. SRP tæller som én af dine eksamener. 

 

Før eksamen eller prøve

Orientér dig altid i Lectio om tid og sted for din eksamen. Mød op i god tid – mindst 15 minutter før start (skriftligt) og 30 minutter før start (mundtligt).

Hvis du er syg, skal du melde dig syg senest 15 minutter før prøvens start (skriftlig) eller inden kl. 8 (mundtlig) og kontakte din egen læge for lægeerklæring, så du kan indstilles til sygeeksamen.

Kommer du for sent, skal du følge anvisningerne og henvende dig til rektorkontoret, hvis det er efter prøvens start. Det er rektor, vicerektor eller uddannelseslederen, der afgør, om du kan deltage. 

 

Under den skriftlige eksamen

  • Følg altid vagternes anvisninger.
  • Mobiltelefoner skal afleveres og opbevares sikkert under prøven.
  • Medbring egen computer, strømforsyning og kablede høretelefoner.
  • Bluetooth og trådløse høretelefoner må IKKE benyttes.
  • Musik må kun høres i kablede høretelefoner og kun, hvis det på forhånd er downloadet til computeren.
  • Adgang til internettet er ikke tilladt, medmindre det udtrykkeligt fremgår af eksamenssættet. ExamCookie registrerer al aktivitet på din computer. Læs om ExamCookie her
  • Du må kun bruge tilladte hjælpemidler, som du selv medbringer. Hvis første del af eksamen er uden hjælpemidler, skal du have skriveredskaber med.
  • Opgaver og besvarelser må ikke forlade lokalet før prøvens afslutning.

 

Aflevering og afslutning

  • Følg altid vejledningen for aflevering – enten digitalt via Netprøver.dk eller fysisk, afhængigt af prøven. 
  • Husk at nummerere sider og gemme din besvarelse som PDF.
  • Ved terminsprøver må computeren ikke forlade lokalet før prøvens ordinære afslutning. 
  • Hvis du afleverer før tid, må du ikke tage din computer med ud af lokalet. 

 

Mundtlig eksamen

  • Under forberedelsen må du ikke søge information på nettet, medmindre det er tilladt i faget.
  • Noter skal downloades på forhånd, og mobiltelefonen afleveres til læreren inden forberedelsen begynder.
  • Hvis du forsøger at kommunikere med andre eller søger information på nettet, bortvises du fra eksamen.

 

Sygeeksamen

Hvis du rettidigt har meldt dig syg og har lægeerklæring, kan du indstilles til sygeeksamen som planlægges hurtigst muligt og senest i august. 

 

Praktisk information og gode råd

  • Brug hele prøvetiden og læs grundigt korrektur på din besvarelse.
  • Hvis du er i tvivl om dit eksamensudtræk, kontakt straks studieadministratoren.
  • Ved brandalarm under eksamen: Bliv siddende og følg vagternes anvisninger
  • For 3.g-elever. Herlufsholm sørger for et område, hvor familie kan vente på jer på de sidste eksamensdage. Yderligere information følger. 

 

Vigtige datoer og prøvekalender

De officielle datoer for prøver og eksamener offentliggøres hvert år og kan findes på undervisningsministeriets hjemmeside samt i Lectio. Hold dig opdateret, da der kan ske ændringer i prøveplanen.

Klagefrist

På Herlufsholm gælder der en lokal klagefrist på 14 dage i forbindelse med sanktionspolitikker, interne bedømmelser, eksamener og karakterer. Det betyder, at du som elev har 14 dage fra den dag, du har modtaget afgørelsen, til at indgive en skriftlig klage til skolen. Klagen skal sendes til rektorkontoret, som herefter behandler sagen i overensstemmelse med gældende regler og skolens procedurer.

 

klager over afsluttende standpunktskarakterer

Klager over prøver