Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Sprog & Business

Introduktion

Se fagene i PDF-filen her

 

Vi arbejder med det danske og internationale samfund og de forandringer, der præger vores tid. Du vil dykke ned i emner som politik, økonomi, kultur og kommunikation. Altid med et blik rettet mod globale forbindelser. 

Samtidig styrker du dine sproglige færdigheder markant: Engelsk og Dansk på A-niveau kombineres med et andet fremmedsprog: Fransk, Spansk eller Tysk – alle på A-niveau.

Det giver dig en unik kombination af samfundsvidenskabeligt fokus og stærke sproglige kompetencer.

 

Værdifuld indsigt i virksomheder og kommunikation

Du arbejder fokuseret med fagene Business Management og Erhvervsøkonomi, som giver dig en værdifuld forståelse af, hvordan virksomheder fungerer og kommunikerer i en globaliseret verden. Du lærer, hvordan strategier udvikles, hvordan markeder påvirkes, og hvordan kommunikation kan skabe værdi på tværs af kulturer.

Denne viden gør dig i stand til at bygge bro mellem sprog, kultur og erhvervslivet - en kompetence, der er efterspurgt i mange brancher.

 

Solidt fundament og internationalt udsyn

Undervisningen suppleres af inspirerende gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og samarbejder med både universiteter og kommunikationsvirksomheder. 

Der er en studietur i 2. g. I 3.g går turen til et land, hvor dit valgte fremmedsprog tales.

Her får du et internationalt udsyn, et solidt samfundsfagligt fundament og stærke sproglige værktøjer, der kan bringe dig langt i fremtidens studie- og arbejdsliv.

Demonstration af kemi i gymnasiet

Gå tilbage til studieretningerne

Læs mere

Det siger eleverne

Jeg har valgt Samfundsfag A og Fransk A, da jeg virkelig godt kan lide begge fag. I Samfundsfag får jeg en masse forståelse for, hvordan samfund og økonomi fungerer, hvilket efter min mening er vigtigt for at forstå den verden, vi lever i. 

Jeg har altid været vild med fransk, så derfor var det oplagt for mig at vælge Fransk A. Her lærer vi blandt andet om kulturen og de politiske aspekter, hvilket jeg synes er meget interessant.

Louis Magnussen, gymnasieelev i 3.v

Studieretninger

Herlufsholm udbyder studieretninger indenfor alle 4 hovedområder, hver især med forskellige muligheder for kombination af studieretningsfag og valgfag. Klik dig ind og læs mere om det område, der har netop din interesse.