Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Elever fra Herlufsholm grundskole der har time

Grundskolen på Herlufsholm

 

Fremtiden starter i skolen

Grundskolen udgør vigtige år i elevernes faglige og personlige udvikling. På Herlufsholm møder vi eleverne, hvor de er og hjælper dem fremad. Fagligheden er i centrum og skolegangen fuld af læring, venskaber og udvikling for et solidt og godt afsæt til videre uddannelse.

Grundskolens tilsynsførende har siden 2022/2023 været Helle Kirkelund.

 

En anderledes skole

Herlufsholm er et tilvalg af historisk ånd, mange traditioner og stærke værdier. Som privatskole kan vi selv forme vores grundskole på den måde, som vi synes danner det bedste fundament for elevernes faglige og personlige udvikling.

Derfor har vi:

  • Lave klassekvotienter med op til 22 elever i klasserne
  • Karakterer på alle årgange og afsluttende prøver
  • Valgfag i 7.-8. årgang: musik, billedkunst og madkundskab
  • Lærere, der kun underviser i deres linjefag og som sjældent udskiftes
  • Skolebeklædning, der skaber fællesskab men som forpligter
  • Lejrskole, studieture og ekskursioner

 

Indslusning til en ungdomsuddannelse

Herlufsholm har både grundskole og gymnasium under samme tag, men vi betragter egentligt afstanden mellem de to uddannelser som et kunstigt skel i et system der ikke er fulgt med tiden. Som noget nyt vil vi derfor lade profilfagene arbejde sammen fra 8. klasse, og lærerne vil arbejde på tværs af grundskole og gymnasium.

Dette betyder at vores grundskoleelever allerede i grundskolen får mulighed for at undersøge vores forskellige STX studieretninger allerede i slutningen af grundskolen. Elever i grundskolen får i første omgang mulighed for at blive inspireret af:

  • Naturvidenskab hvor matematik og science-fagene toner forløbet allerede fra 8. klasse.
  • Samfund & business hvor business, økonomi og samfund toner forløbet allerede fra 8. klasse

Læs mere om naturvidenskab

Læs mere om samfund og business

Herlufsholm skaber de nødvendige rammer for, at eleverne kan udvikle sig både fagligt og personligt, samtidig med at de lærer at tage ansvar for sig selv og de fællesskaber, de er en del af. Der er således tale om et kæmpe pædagogisk og fagligt skridt fremad og en måde at nytænke læring og faglighed til gavn for de elever, som allerede nu ved, at studenterhuen er målet.

Nyt fag fra 8. klasse 

Skolens nuværende elever forventes først at gå på pension omkring år 2080, og vi ved ikke engang, hvordan verden ser ud i 2035. Derfor skal vi ruste eleverne bedre til at navigere i den fremtid, som ingen kender. De klassiske skolefag suppleres med nye måder at arbejde og tænke på:

Erkendelseslære:

Eleverne bliver hele tiden tvunget til at spørge sig selv: hvordan-ved-jeg-det-jeg-ved? Og hvor mantraet er, at det er vigtigere at lære at tænke end blot at vide, hvad man skal tænke. 

Kreativitet og innovation

Forskningen viser, at mennesket med alderen mister evnen til at tænke og arbejde kreativt. Eleverne vil gennem teori og øvelser blive trænet i at arbejde med det "sædvanlige" på nye måder.

Kunstig intelligens

Risikoen for overafhængighed af AI-løsninger kan udvande elevernes kritiske evner, men samtidig kan uddannelse forberede eleverne til at bruge teknologien konstruktivt. Der udvikles skræddersyede læringsagenter, der støtter eleverne individuelt gennem deres skolegang. 


Et rigt fritidsprogram for alle

Der er fordele ved at kunne dyrke sine fritidsinteresser på sin skole efter skoletid, og derfor er vores fritidsprogram en stor succes blandt både dag- og kostelever. Eleverne har mulighed for at deltage i ekstraskolære aktiviteter, som fordeler sig bredt inden for både sport, kreative og boglige aktiviteter. Eleverne kan også engagere sig i velgørende aktiviteter, udfordre sig selv i The Duke of Edinburgh International Award-programmet eller deltage i Round Square-udvekslinger og konferencer.

I videoen herunder fortæller Caroline om, hvordan det var at være kreativ anlagt og gå på Herlufsholm.

 

 

De rette rammer for læring

Den individuelle udvikling bliver sat i højsædet gennem lærernes fokus på faglig og personlig udvikling. Vi skaber en rød tråd gennem elevernes tid her, som er med til at fostre en progression frem mod mere viden, større selvsikkerhed og modenhed til at klare ungdomsuddannelserne. Herlufsholm er blandt de bedste skoler i landet målt på løfteevne, og vores elever klarer sig rigtig godt ved FP9 og FP10. 

På Herlufsholm sætter vi stort fokus på elevernes trivsel, fordi trivsel er essentielt for læringsmiljøet, og på alle årgange bruger vi derfor tid på at skabe et inspirerende læringsrum, faglige forløb, der stimulerer sammenholdet, og taler åbent med eleverne om konfliktløsning og medansvar.

Vil du opleve Herlufsholm Skole? Læs mere om Åbent hus, hvor du får en rundvisning og har mulighed for at tale med både elever og ledere. Ønsker du mere information om grundskolen, kan du læse om det her

Elever fra Grundskolen, som er til time i klassen

Læs mere om grundskolens klassetrin

Find mere information om vores indskolings- og udskolingsforløb