Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Elever fra Herlufsholm på vores eget museum

Life Science

Introduktion

Se fagene i PDF-filen her

 

I studieretningen Life Science træder du ind i et fagligt univers, hvor nysgerrighed og viden mødes i arbejdet med livets grundlæggende processer. Her fordyber du dig i bioteknologi A, matematik A og fysik B og undersøger, hvordan naturvidenskaben kan være med til at forstå og forandre verden omkring os.

Du arbejder med spørgsmål, der rækker ud over klasselokalet: Hvordan udvikler vi ny medicin? Hvordan kan vi bekæmpe sygdomme? Og hvordan kan biologiske og teknologiske løsninger bidrage til en mere bæredygtig fremtid? Studieretningen kredser om netop disse problemstillinger og giver dig indblik i samspillet mellem sundhed, teknologi og natur. 

 

Når naturvidenskab bliver praksis  

Undervisningen veksler mellem fordybelse og afprøvning. I laboratoriet arbejder du undersøgende og eksperimenterende med blandt andet mikrobiologi, genteknologi, nanoteknologi og biokemi. Her bliver teori til praksis, og du oplever, hvordan viden skabes, testes og udvikles. 

Samtidig styrker du din evne til at tænke analytisk og se sammenhænge i komplekse systemer. Du lærer at stille spørgsmål, der ikke nødvendigvis har enkle svar, og at arbejde vedholdende med problemstillinger, der kræver både præcision og kreativitet. 

Viden, der rækker ud i verden 

Life Science er for dig, der vil forstå mennesket og naturen i dybden – og som er optaget af, hvordan naturvidenskaben kan bruges aktivt i samfundet. Gennem studieture i både 2.g og 3.g får du mulighed for at opleve, hvordan faget udfolder sig uden for skolen og i en international sammenhæng. 

 

Vælger du Life Science, vælger du en studieretning, der både udfordrer og åbner: mod ny viden, nye spørgsmål og nye muligheder. Du får et solidt naturvidenskabeligt fundament og en faglighed, der rækker ind i nogle af tidens mest presserende og meningsfulde relevante dagsordener. 

Demonstration af kemi i gymnasiet

Gå tilbage til studieretningerne

Læs mere

Det siger eleverne

Jeg har valgt Life Science, fordi retningen åbner virkelig mange veje, og så synes jeg, at det er en fordel, at fagene er meget faktuelle. Der er ikke så meget, der er åben for fortolkning.
Vi er ofte på spændende ekskursioner og laver forsøg i skolens laboratorier. Det er virkelig fedt.

Emilie Daugbjerg, gymnasieelev i 2.xy

Studieretninger

Herlufsholm udbyder studieretninger indenfor alle 4 hovedområder, hver især med forskellige muligheder for kombination af studieretningsfag og valgfag. Klik dig ind og læs mere om det område, der har netop din interesse.