Samfund & Business
Introduktion
Studieretningen Samfund & Business er for dig, der er nysgerrig på verden og interesserer dig for både samfund og økonomi. Du arbejder med internationale problemstillinger og får en faglig ballast, du kan bruge både i studielivet og i dit fremtidige arbejdsliv.
Du kommer tæt på emner som international økonomi og politik, bæredygtighed, sikkerhed og menneskerettigheder – altid med blik for, hvordan virksomheder og organisationer agerer i en global verden. Undervisningen ruster dig til at forbinde viden med virkelighed gennem aktuelle casestudies og samarbejder med organisationer og virksomheder.
Fordyb dig i verdens udfordringer – med business-briller på
I Samfund & Business kombinerer du samfundsfag A, engelsk A og matematik B med erhvervsøkonomi og det engelsksprogede IB-fag business management. Det giver studieretningen et højere timetal og en markant erhvervs- og businessrettet profil.
Unikke internationale oplevelser
Samfundsfag & Business er den mest globalt orienterede studieretning på Herlufsholm, og vi tager bøgerne med ud i verden:
• I 1.g skal du på den første studietur til en europæisk destination
• I 2.g er der en europæisk tur og en længere oversøisk studietur
• I 3.g venter endnu en europæisk rejse
Du får en stærk kombination af samfundsfaglig analyse, global forståelse og økonomisk indsigt, som forbereder dig på videregående studier inden for bl.a. samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi og jura.
Gå tilbage til studieretningerne
Læs mere