5 Årigt Gym Nyhed Billede

Herlufsholm lancerer 5-årigt gymnasium

15/1-2025

Børn bliver unge langt tidligere end deres forældre og bedsteforældre. Samtidig ved de fleste unge også tidligere, hvilken retning de ønsker at tage i uddannelsessystemet.

Fra august 2025 tilbyder Herlufsholm to nye 5-årige gymnasiale spor, hvor grundskole og gymnasium integreres. Målet er at skabe en sammenhængende uddannelsesrejse fra 8. klasse til studentereksamen, med tæt samarbejde mellem fag og lærere på tværs af niveauer.

Vi bliver de eneste på Sydsjælland, der kan tilbyde det. Det handler ikke om at tyvstarte, men i høj grad om at udnytte den motivation, som mange elever har og lade dem samles med andre, der har samme interesse”, fortæller rektor Jimmy Burnett Nielsen. 

I forbindelse med det 5-årige gymnasium afholder vi to ekstraordinære Åbent Hus-arrangementer med fokus på netop dette. Her har du mulighed for at stille spørgsmål til vores uddannelsesledere og høre mere om, hvad det 5-årige gymnasium indebærer.

Vores Åbent Hus-datoer er:

  • 29. januar
  • 1. februar

Du kan tilmelde dig vores Åbent Hus her.

FAGLIGT FOKUS PÅ FREMTIDEN


De nye spor introducerer innovative fag, der forbereder eleverne på en fremtid i konstant forandring:

  • Erkendelseslære: Eleverne lærer at tænke kritisk og reflektere over, hvordan viden opstår. 
  • Kreativitet og innovation: Træning i at udfordre det sædvanlige og tænke i nye baner.
  • Kunstig intelligens: Uddannelse i at bruge AI konstruktivt, bl.a. gennem personlige læringsagenter. 

 

Initiativet er et pædagogisk skridt fremad for elever med klare ambitioner om en studentereksamen. Du kan læse mere om det 5-årige gymnasium under vores uddannelser.

Det 5-årige gymnasium