Tidligere Herlufsholm-elev Chamilla Terp gør opdagelse i astrofysik
14/2-2025Vi er utrolig stolte af at dele, at en af vores tidligere elever, Chamilla Terp, der blev student fra Herlufsholm i 2020, har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse inden for astrofysik!
I en artikel fra Politiken kan vi læse, hvordan Chamilla som 23-årig fysikstuderende har løst en gåde, som selv mere erfarne astrofysikere ikke har kunnet. Hendes forskning om et mystisk lyssignal der stammer fra en fjern galakse fra universets barndom, er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Astronomy & Astrophysics, hvor Chamilla er førsteforfatter. Dette er et resultat af hendes vedholdende arbejde og passion for videnskaben.
Hos Herlufsholm er vi stolte af at have været en del af hendes rejse. Som hun selv fortæller i artiklen, blev hendes interesse for fysik for alvor vakt på vores matematiske-fysiske linje, hvor hun blev inspireret af en vanvittig dygtig og engageret fysiklærer.
Vi tror på, at vi kan hjælpe unge mennesker med at opnå deres ambitioner, uanset om det er inden for videnskab, kunst, sport eller noget helt andet. Hvis du som forælder har et barn, der brænder for at gøre en forskel, så kan Herlufsholm være stedet, hvor de får de rette værktøjer til at realisere deres drømme.
Vi ønsker Chamilla et stort tillykke med hendes imponerende opdagelse og ser frem til at støtte mange flere elever i at forfølge deres ambitioner.